
Cellaviva Danmark
Jordemoderkonsulenternes motivering for at indgå dette samarbejde med Cellaviva er et overordnet fælles værdigrundlag som vægter kvalitet, etik og gennemskuelighed højt. Jordemoderkonsulenternes drivkraft er et ønske om at alle skal have tilgang til grundig og evidensbaseret viden om opsamling og opbevaring af stamceller fra navlesnoren ved fødslen.
Formålet er at ruste kommende forældre til at tage den, for dem, rigtige og vigtige beslutning om hvorvidt de ønsker at opbevare deres børns stamceller til fremtiden. Jordemoderkonsulenterne er overbevist om at behandling med stamceller fra navlesnoren bliver en milepæl i fremtidens sygdomsbehandling.
ARTIKEL
Vores jordemødre Sanne og Mille er blevet interviewet om opsamling af stamceller, og i den forbindelse er der blevet skrevet en spændende artikel. Artiklen er udgivet på jordemoderforeningen.dk og kan læses på:
Historien kort fortalt
Vi havde begge erfaring med ansvar for en døgnbemandet vagtcentral og med opsamling af stamceller. Hele feltet med opsamling af stamceller fra navlesnoren var blevet en passion for os begge og måske fordi gravide ikke rutinemæssigt bliver informeret om dette hverken hos egen læge eller jordemoder i graviviteten, syntes vi det var så vigtigt at nogle andre gør det. Og vi er så blevet disse andre. Fordi vi ikke kan lade være.
Scenariet var at det efter mange år, med et, ikke længere var muligt for gravide i Danmark at få opsamlet stamceller fra navlesnoren ved fødslen. Vi syntes det var et stort tab for gravide i Danmark og derfor søgte vi efter et samarbejde med en stamcellebank, som havde lyst til at tilbyde opbevaring af stamceller til de familier som ønskede det.
Vi valgte Cellaviva fordi vi så mange lighedspunkter imellem os. Da vi havde mødt alle ansatte og ledere i den svenske hovedafdeling ved Karolinska universitetssygehus ved Stockholm var vi ikke i tvivl. Kerneværdier som nærhed, professionalisme og tryghed gav os med det samme lyst til at udvikle det samarbejde som i dag har udmyntet sig i at Jordemoderkonsulenterne og vores landsdækkende jordmeoderteam er ansvarshavende for Cellavivas aktiviteter i Danmark.
I samarbejde med Cellaviva kan vi tilbyde kommende forældre et hidtil uset kvalitetsprodukt til en favorabel pris og på den baggrund kom samarbejdet med Cellaviva i stand.
