Vision, Mission og værdier

VISION
Jordemoderkonsulenterne ønsker at være en troværdig, tillidskabende, nærværende og professionel sparringspartner for virksomheder og private som ønsker jordemoderydelser med afsæt i høj faglighed, erfaring og tryghed.
Alle kommende gravide skal være bekendt med muligheden for at få opsamlet deres børns stamceller fra navlesnoren ved fødslen.
Virksomheder i Danmark skal have mulighed for at rekrutere jordemødre til at varetage fødselsforberedelse for medarbejderne i et tilbud som er tilpasset den enkelte virksomheds behov og ønsker.
Gravide skal have et sted at henvende sig, hvor de kan blive videresendt til professionelle jordemødre som kan varetage deres behov for private jordemoderydelser i graviditeten, under fødslen og i barselsperioden.
MISSION
Jordemoderkonsulenterne leverer jordemoderfaglighed til private og virksomheder enten gennem jordemoderkonsulenternes eget jordemoderteam eller gennem vores samarbejdspartnere.
VÆRDIER
Kvalitet, tryghed, nærvær, professionalisme, faglighed, ærlighed
Henriette Madsen
Maies blev grundlagt i 2010 fordi jeg ønskede at tilbyde jordemoderydelser på de gravides præmisser. Herfra startede Aquagym for gravide i varmtvandsbassin. Jeg har gennem alle årene haft kontakt til mange gravide som har ment at ugens Aquagym var ugens højdepunkt. Efterhånden som de gravides behov viste sig, udvidede jeg listen af jordemoderydelser, så de også kom til at indeholde blandt andet individuel fødselsforberedelse, akupunktur, barselsbesøg og ammehjælp. I 2020 blev Maies en del af Jordemoderkonsulenterne som Mianne og jeg grundlagde i 2018.


Mianne Christensen
Jeg er jordemoder i hjertet og det har jeg været siden min jordemoderdrøm startede, da jeg var barn. Der gik en del år inden jeg blev jordemoder og derfor har jeg også nået at arbejde med en bred vifte af andre omsorgsrelaterede fag blandt andet med børn og sårbare familier i offentligt regi og som åndedrætsterapeut i eget firma. Graviditet, fødsel og barsel er for mig at se en invitation til udvikling og modning, samtidig med at det også er den mest fantastiske tid. Jeg vil gerne være med til at give kommende forældre tillid og styrke, nærvær og brugbare informationer om alt hvad jeg kan bidrage med til at gøre denne periode så berigende som muligt både for den gravide og for hendes partner.
Sideløbende med at være jordemoderkonsulent er jeg også mor, mormor, hundemor og haveejer.